MIN ViSION

Flere skal have indflydelse

 
 

Kommuner og regioner udgør grundsten i velfærdssamfundet og det danske demokrati. Danmark er et af verdens mest decentralt ledede lande. Det forpligter og skaber et stort ansvar for, at borgere, medarbejdere og erhvervsliv bliver involveret og involverer sig i udviklingen af bæredygtige løsninger lokalt. For uden lokale interesser og forskelle, så er der ingen grund til at opretholde lokaldemokratiet og det kommunale selvstyre.

Kommuner og regioner har et stort ansvar for at skabe gode og tidssvarende rammer for et aktivt nærdemokrati.

Ligesom borgere, medarbejder og virksomheder skal spille konstruktivt ind i beslutningsprocessen hver for sig, men også gennem de foreninger, fagforeninger og organisationer, som udgør en anden grundsten i det danske demokrati. Jeg ser et stort behov for at opprioritere den lokale indsats, kompetence og engagement i foreningsdanmark.

Min vision er, at flere skal have indflydelse. Det er min ambition som selvstændig rådgiver, men har også været udgangspunktet for mit virke som kommunalpolitiker gennem 20 år.

Idag rådgiver jeg foreninger, organisationer og virksomheder i, hvordan de får større indflydelse på kommunale og regionale beslutninger. Jeg udvikler kommunikations- og public affairs strategi, jeg underviser og holder foredrag over hele landet, og jeg deltager i debatter om udvikligen af kommunerne som facilitator på møder og konferencer. Endelig har jeg skrevet en grundbog i LOKAL LOBBYISME og skriver analyser og klummer til avisen Kommunen.

Derudover rådgiver og inspirerer jeg kommuner til at tænke dialog og inddragelse med fokus på borgerne.

Og jeg samarbejder med CitizenLab om digital inddragelse i kommuner og foreninger.

Så jeg har travlt, men det hænger sammen, fordi jeg i alle mine opgaver arbejder for at flere får indflydelse på udviklingen af vores samfund

 
 
Maria Steno rådgiver i indflydelse

Deltag lokalt. Til gavn for jer selv, lokaldemokratiet og samfundet.