Min historie

Foto af Maria Steno fra kommunalvalget i 1997, nyvalgt som Danmarks yngste byrådsmedlem

 
 

DET STARTEDE MED DET RINGEDE PÅ DØREN…

Det var Lars, som ville spørge, om jeg ville stille op til kommunalbestyrelsen. Derefter gik det stærkt. Som 18-årig blev jeg valgt til kommunalbestyrelsen i Birkerød kommune efter, at jeg i flere år havde været aktiv i byens lokaldemokrati. Jeg ville være en anderledes politiker, som gik mere op i at lytte end tale. Det blev til 20 år i kommunalbestyrelsen i først Birkerød og siden Rudersdal kommune med slogans som “bliv hørt” og “nærmest dig”. Omkring 10 % af borgerne i Rudersdal har stemt personligt på mig. Det er en tillidserklæring, der stadig gør mig stolt og ydmyg.

Undervejs i mit politiske liv blev jeg voksen, fik en uddannelse i først international business fra CBS og siden en kandidat i offentlig administration fra RUC. Jeg fik en kæreste, 3 børn og et arbejde, som bragte mig der, hvor jeg er i dag. Jeg har været en del af kommunikations- og public affairs bureauet Geelmuyden Kiese gennem mange år, som kommunikationsrådgiver, adm. direktør og partner - bureauet har udviklet sig fra et lille hus med omkring 10 kollegaer til omkring 40 rådgiver i København, da jeg stoppede i ledelsen. Jeg har også været en del af ledelsen og bestyrelsen for Geelmuyden Kiese i Norden en årrække. Derudover har jeg været medlem af bestyrelsen for Væksthus Hovedstaden udpeget af Dansk Industri, bestyrelsen for Rådet for Grøn Omstilling og Mentorbarn. I dag sidder jeg i bestyrelsen for Komponent- kommunernes udviklingscenter udpeget af bestyrelsen i KL. Du kan finde mit CV på LinkedIn.

Gennem mine ledelses- og bestyrelseserfaring har jeg opnået en bred og dyb faglighed indenfor politik og kommunikation samt et stort netværk bl.a gennem mine mange spændende kunder fra foreninger og kommuner.

Siden 2018 har jeg været selvstændig rådgiver i politik og kommunikation. Min vision er at flere skal have indflydelse på mere - det bidrager jeg til ved at sprede ringe i vandet gennem rådgivning, undervisning, foredrag, journalistik, facilitering og digitalt demokrati.

 

Mød mig i en kort video, hvor jeg fortæller, hvordan jeg kan bruge min erfaring til at hjælpe jer