Min historie

Maria - valgportræt 1997.JPG
 
 

Det STARTEDE MED DET RINGEDE PÅ DØREN I MIT BARNDOMSHJEM…

Det var Lars, som ville spørge, om det ikke var noget for mig at stille op til kommunalbestyrelsen. Derefter gik det stærkt. Som 18-årig blev jeg valgt til kommunalbestyrelsen i Birkerød kommune. Jeg ville være en politiker, som lyttede mere end jeg talte. Det blev til 20 år som borgernes repræsentant i kommunalbestyrelsen i først Birkerød og siden Rudersdal kommune med slogans som “bliv hørt” og “nærmest dig”. Omkring 10% af vælgerne stemte personligt på mig ved de 3 valg i Rudersdal kommune.

Sideløbende med mit politiske liv blev jeg voksen. Jeg tog en kandidatuddannelse i offentlig administration, fik en kæreste, 3 børn og et arbejde, som bragte mig der, hvor jeg er i dag. Jeg har været en stor del af kommunikations- og public affairs bureauet Geelmuyden Kiese gennem mange år, som kommunikationsrådgiver, adm. direktør og partner - undervejs har bureauet udviklet sig fra et lille hus med omkring 10 kollegaer til omkring 40 rådgiver i Danmark, da jeg stoppede. En fantastisk “rejse” som har givet mig en meget bred faglig ballast og et stort netværk blandt kunder, kollegaer og interessenter.

De tyve år som kommunalpolitiker og de femten år som kommunikationsrådgiver og leder er udgangspunkt for min vision om, at flere skal have indflydelse og afsættet for min rådgivning, undervisning, facilitering mm.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?